Besejret vendte han om i døråbningen og med tunge skridt bevægede han sig ned ad den neon-oplyste grå gang, med de golde beton vægge der til tider synes at ville ham ondt.
Kvalmen vældede op i ham. Han kunne ikke tro hvad han havde set.
Lugten af rådenskab sad stadig dybt begravet et sted i hans næsebor.
Han bemærkede skridt på gangen bag sig og vidste med ét at hun var fulgt efter ham.
Men hun gjorde ham ikke opmæksom på sin tilstedeværelse. Løb ikke for at indhente ham.
Hun fulgte ham blot tavs for ikke at vække hans vrede. Det vidste han.
Når det kom til stykket vidste han alt for meget om hende. Det var derfor han ikke havde dræbt hende med det samme.
Hvad hun lige havde gjort i lejligheden kunne han ikke tilgive hende for. Men han kunne ikke skyde hende. Gøre hende kold. Så ville hele helvede bryde løs. Alt for mange magtfulde og farlige folk holdt af hende. Hun Var i sig selv farlig at holde af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar