Hun kikkede forsigtigt i hans retning. Usikker på hans reaktion. Han svarede ikke med det samme. Han lod med vilje spørgsmålet hænge, urørt, i luften før han valgte at svare. Svaret var kort og kontant. Sådan som han bedst kunne lide det. Cigaretten i askebærgeret var næsten brændt ud. Væk. Men ingen af dem gjorde noget ved den. Røgen var gul, tung og tyk.Hun begyndte at græde. Først stille og indadvendt. En sagte hulken. Men i takt med at desperationen i hendes sind udviklede sig, steg hendes gråd til vanvittige tårer og savl på hendes smukke hage. Hagen som han havde kysset bare en halv time tidligere. Hun kastede sig fremover med hovedet i de himmelvendte håndflader. Hvorfor ville han ikke være hendes? Han tændte en cigaret og ignorerede stadig liget af den første. Han måtte gå. Han måtte væk. Hendes tårer sled i ham. Ætsede ordene: "DU ER OND" ind i hans hjerne. Han rejste sig og gik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar